Forældre er en kæmpe ressource i børnefodbolden. Men engagementet kan også tage overhånd – og så risikerer børnene at miste glæden ved spillet.
Hep på alle
Ros gode aktioner – også modstandernes. Hep på holdet, ikke kun på dit eget barn.
Lad træneren træne
Undgå at råbe instruktioner ind på banen. Barnet kan ikke lytte til både træneren og dig på samme tid, og forskellige beskeder skaber forvirring.
Respekter dommeren
I børnefodbold er dommeren ofte en ung frivillig eller en forælder. Fejl sker – også for dommere. Se Dommer i breddefodbold.
Snak om oplevelsen – ikke resultatet
På vej hjem kan du spørge: "Hvad var sjovest i dag?" i stedet for "Vandt I?" eller "Hvorfor afleverede du ikke?".
Hjælp til
Tilbyd at køre, bage, være holdleder eller hjælpe til stævner. Det giver et bedre fællesskab omkring holdet. Læs Frivillig i klubben.
Klubbens værdier
Mange klubber har nedskrevne værdier eller en forældrepolitik. Læs den, og tal om den med andre forældre. Læs også Børnefodbold.