De fleste danske idrætsklubber er frivillige foreninger. Det betyder, at klubben ejes af sine medlemmer og drives af frivillige – ikke af en virksomhed. Her er de vigtigste byggesten.
Vedtægterne
Vedtægterne er foreningens grundlov. De beskriver blandt andet:
- foreningens navn, hjemsted og formål,
- hvem der kan blive medlem,
- hvordan generalforsamlingen indkaldes og afholdes,
- hvor mange der sidder i bestyrelsen, og hvordan de vælges,
- regler for regnskab, revision og opløsning af foreningen.
Vedtægterne kan kun ændres af generalforsamlingen – typisk med et særligt flertal.
Generalforsamlingen
Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed. Her har medlemmerne stemmeret, og her vælges bestyrelsen, godkendes regnskabet og besluttes større ændringer. De fleste foreninger holder ordinær generalforsamling én gang om året. Læs Generalforsamlingen trin for trin.
Bestyrelsen
Bestyrelsen leder foreningen mellem generalforsamlingerne. Typiske poster er formand, næstformand, kasserer og sekretær. I større klubber er der ofte udvalg – fx et ungdomsudvalg, et seniorudvalg og et baneudvalg.
Kontingent og økonomi
Medlemmerne betaler kontingent, som sammen med fx sponsorater, arrangementer og offentlige tilskud finansierer træning, udstyr, dommere og turneringer. Se artiklen om klubbens økonomi.
Offentlig støtte
Folkeoplysende foreninger kan få støtte fra kommunen efter folkeoplysningsloven – fx tilskud til børne- og ungemedlemmer og adgang til lokaler og baner. Reglerne administreres af den enkelte kommune.
Forbund og organisationer
De fleste idrætsforeninger er medlem af et eller flere forbund:
- Specialforbund som Dansk Boldspil-Union (DBU) for fodbold, der står for turneringer, regler og trænerkurser.
- Danmarks Idrætsforbund (DIF), som er paraplyorganisation for specialforbundene.
- DGI, der arbejder med foreningsudvikling og breddeidræt lokalt.
Læs mere om fodboldens organisering i Dansk fodbold forklaret.